Landsforeningen for Danske Digelag i Danmark inviterede alle med interesse for kystbeskyttelse til konference den 12. december 2024 om ”Kystbeskyttelse – hvem skal betale?”. Blandt de inviterede var: Digelag, grundejerforeninger, ministre, folketingspolitikere, kommuner, regioner, videns institutioner, brancheorganisationer, virksomheder, Kystdirektoratet m.fl.

I invitationen stod bl.a.
”Det går for langsomt med at kystbeskytte i Danmark. Oktober stormen i 2023 og stormen 3. januar 2024 viser med al tydelighed, at kystbeskyttelse er nødvendigt – og at det haster.
Men initiativerne lader vente på sig.

Ambitionen med denne konference er, at den kan munde ud i konkrete handlingsplan(er) for hurtigere klimatilpasning. Vi, der repræsenterer borgerne, vil gerne bidrage til en Klimahandlingsplan 2, som vi håber vil fjerne nogle af de barrierer, der indtil nu forsinker og har forsinket nødvendige tiltag fra kommuner og digelag / grundejerforeninger.”

Derfor deltog Sommerhusejernes Landsforening i konferencen, idet SLF mener, at det er emner, der også bør have vores bevågenhed!

Miljøminister Magnus Heunicke indledte dagen med et oplæg, hvor ministeren takkede Landsforeningen for Danske Digelag i Danmark (LDD) og pointerede over for LDD: ”Jeres arbejde er vigtigt og vel dokumenteret. Men det er Staten Danmarks opgave at passe på Danmark og danskerne”.

Staten er efter ministerens udsagn sin opgave bevidst.

Det var en spændende konference om dette emne.

Til at komme med et bud på det, havde LDD inviteret:

• Økonomisk vismand, professor Lars Garn Hansen, KU
• Professor i klima og økonomi Kirsten Halsnæs, DTU
• Underdirektør Pia Holm Steffensen, Forsikring og Pension
• Borgmester Mikael Smed, Vordingborg
  (Slides fra konferencen kan hentes ved klik på den enkelte indlægsholder)

Alle fire kom med et oplæg og et bud på, hvordan kystsikring kan finansieres, men de var heller ikke enige.
Enighed opstod, da de alle mente, at Staten måtte koordinere kystsikringen på tværs af kommunerne, og at dette skal gøres med inddragelse af forskere, kommunerne, borgerne og LDD. Ikke mindst var der enighed om, at kommunernes anlægsloft var den største hæmsko for, at kommunerne kunne gå aktivt ind i kystsikring. Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen kom med eksemplet på, at hvis Kerteminde kommune skulle lavet et ønsket klimasikringsprojekt, kunne kommunen ikke i 1 ½ år foretage nogen investeringer på andre områder (skoler – veje – plejehjem etc.) i kommunen.
Så et stort ønske fra kommunerne var, at anlægsrammen til klimatilpasninger skal lægges ud over den normale anlægsramme for kommunerne.

Uenighed er der også om, hvem der skal sidde for bordenden i en planlægnings- og anlægsfase af store og vidtrækkende klimasikringsprojekter.
Hvem skal betale – hvordan skal der betales. Dette gælder mht. til stat, kommuner og borgere!
Skal der opgives nuværende bebyggede områder, som så i givet fald ikke kan / skal klimasikres?
Ministeren fortalte at det tidligere er sket i Danmark.  Bl.a. i 1625 hvor Brøndehøje på Møns sydkyst blev opgivet og beboerne flyttede ind i landet, for at historien ikke skulle gentage sig.

Den direkte konsekvens af klimaændringerne bliver hyppigere stormfloder, kraftigere skybrud og stigende grundvandsspejl.

440.000 helårshuse og 160.000 sommerhuse er direkte truet af klimaændringerne. 100 års-hændelser er blevet 20 års hændelser. 20 års-hændelser er blevet fem års-hændelser.
Som der blev sagt – stormflodsordningen som vi kender den i dag dækker kun mindst 20 års-hændelser. Det vil sige, at der i fremtiden vil komme betydelige skader, som ikke er dækket at stormflodsordningen.
Det kom frem, at der frem til år 2050 vil være en stigning på 33 % på skybrudsskader og 300 % på stormflodsskader i samme tidsrum.

Der er så meget økonomi og værdier i at beskytte vores kyster og i det hele taget klimasikre. Fra Forsikring og Pension lød det: ”Hvorfor udbetale erstatninger på 1.3 milliarder kr., når der ved investeringer på 1 milliard kr. kan laves rigtig meget nyttig og god klimasikring”.

Så lad os da komme i gang.
Lad borgere og interesseorganisationer få indflydelse på den kommende klimatilpasningsplan 2.