Programmet for konferencen d. 15. marts 2025.
Ved tilmelding kan du bruge nedenstående formular eller sende en mail til tilmelding@sommerhusejerne.dk, med oplysning om organisation – navn på deltager – mailadresse og telefonnummer.
Tilmeldingsformular
Sommerhusejerne slår stort brød op
Sommerhusejerne er så kendt og respekteret nu, at vi kan tage endnu et stort skridt. Vi inviterer planlæggere og politikere til en konference, hvor udviklingen i kystområderne kan drøftes og belyses.
Du skal også med. Hele bestyrelsen i medlemsforeningerne er velkommen, – for den sags skyld også ikke-medlemmer, men til en helt anden pris.
Reserver allerede nu weekenden d. 15-16. marts 2025 til et arrangement i Middelfart. Og om lørdagen d 15/3 holder Sommerhusejerne en stor konference. Om søndagen d 16/3 afholder vi Landsforeningens årlige generalforsamling.
Begge dage er der store emner, der vedrører udviklingen i Sommerhusområderne, som f.eks. den nye Planlov, Turisme, Kystsikring og Bæredygtigt byggeri. Et af de mange spørgsmål du vil høre om, er om de nye sommerhuse, som staten har besluttet skal udlægges, skal ligge i dit sommerhusområde, på stranden eller inde i nogle landdistrikter.
Det afholdes på Byggecentrum i Middelfart. Så hvis I vælger at tage en overnatning, er der også god tid til at besøge Danmarks største Byggeudstilling.
Det er muligt at tilmelde sig allerede nu (der lukkes ved 120 personer). Programmet er ikke helt færdigt, men du kan se et foreløbigt program her.